Hillerød
Hej, mit navn er Rigmor, jeg er snart 19 år gammel, bor i Hillerød og efter sommeren starter jeg i 3.g på Frederiksborg Gymnasium. Jeg er klar på at være jeres/din barnepige, uanset alderen på jeres/dit barn. Jeg har selv søskende på hhv. 3, 7, 8, 9, 10 og 13 plus en masse kusiner og fætre som ligger i alderen fra 0-16, hvoraf jeg er den ældste. Jeg har altid været ansvarsfuld og taget mig af de yngre i familien, så det ligger mig meget naturligt at passe børn.
Jeg er meget en meget glad og energisk person, hvilket jeg mener man skal være, for at kunne tage sig bedst muligt af børn:)
Hvis dit barn er meget kreativt, er jeg helt sikker på, at vi vil komme til at have det hyggeligt, da jeg selv syr (også med mine søskende), jeg tegner, maler, laver smykker og så kan jeg spille lidt guitar.
Praktisk info:
Jeg går til dans hver mandag aften.
Jeg arbejder i imerco som tilkaldevikar.
Jeg har som oftest fri fra skole 13.40, dog er der nogle dage, hvor jeg er i skole til 15.25.
Jeg har kørekort (dog ikke egen bil).
Ikke altid fri i weekenderne, men med god planlægning, kan vi finde ud af det.
Kontakt mig endelig for mere info, hvis i har spørgsmål til overstående eller vil vide mere:)
Opret en gratis annonce og bliv kontaktet af interesserede forældre indenfor 24 timer