Psykologistuderende på 3. semester med stor interesse for børns udvikling og erfaring i bagagen.
Jeg har tidligere erfaring med børn igennem Mentor Danmark, hvor jeg som lektiehjælper (primært for børn i 2.- 5. klasse, men dog også gymnasieelever) stod for tilrettelægning af undervisningstimerne, som skulle være trygge, sjove og ikke mindst lærerige.
Jeg har også erfaring med pasning af en 8-årig energisk dreng og hans lillesøster på 4 år.
Jeg er udover dette Psykologisk Støttetræner for en 8-årig dreng med autisme. Indimellem passer jeg ham også sammen med hans mindre drengesøskende på henholdsvis 2 og 4 år.
Min evne til at tage ansvar er også blevet styrket gennem mit tidligere frivillige arbejde hos Ungdommens Røde Kors, hvor jeg var med til at arrangere middage og diverse underholdende aktiviteter for kriseramte børn og deres mødre, hvor jeg også skulle tale og lege med børnene.
Jeg har også arbejdet med børn der havde ADHD, indlæringsvanskeligheder og autisme.
Jeg vil meget gerne få muligheden for at underholde og passe på dit barn, og udover børnepasning tilbyder jeg gerne min hjælp til lektielæsning, madlavning, praktiske gøremål (såsom indkøb, hente barn, lettere rengøring) samt hjælp i weekender og aftener, hvis der skulle opstå behov for dette. På et mere personligt plan spiller jeg meget musik og teater, hvilket jeg gerne inddrager i børnepasningen.
Opret en gratis annonce og bliv kontaktet af interesserede forældre indenfor 24 timer