Randers
Hejsa! Mit navn er Sara og jeg er 20 år gammel.
Jeg afsluttede min gymnasiale uddannelse på 3 år fra Paderup Gymnasium i sommeren 2018. Herefter har jeg arbejdet fuldtid i Børnehuset Harridslev, hvor jeg både arbejdede i vuggestue og børnehave. Især dette job, gav mig lysten til at arbejde mere med børn, da jeg finder det utroligt spændende at være en del af deres hverdag samt at lære gennem leg, og give anerkendelse og omsorg. Jeg er en legende person som elsker at sidde på gulvet med børnene og gå på opdagelse i deres univers. Jeg går meget op i at se det enkelte barn og være med til at udvikle, lege og lære på deres præmisser.
Jeg arbejdede i Børnehuset Harridslev fra sommeren 2018 til november 2019, hvorefter jeg tog ud på en 4 måneders rejse.
I løbet af min rejse har jeg arbejdet frivilligt på et børnehjem i Uganda. På børnehjemmet boede børn i alderen 0-18, som var stærkt
svigtet og desværre levede under meget ringe vilkår.
Det har gjort en stor forskel for mig, at være med til, at give børnene den omsorg og anerkendelse de havde brug for. Jeg smiler ved tanken om, at have været med til, at gøre en forskel for børnene og disse erfaringer vil jeg helt sikkert tage med mig i mit videre arbejdsliv.
Opret en gratis annonce og bliv kontaktet af interesserede forældre indenfor 24 timer